Velkommen
Krudtuglen er en lille institution, som ligger i den lille landsby Krarup. Vi nyder godt af vores landlige omgivelser.
Hvad er så en lille institution; Jo, vi har plads til 15 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn. Men vi har som udgangspunkt den holdning, at der helst ikke skal være mere end 12 børn i vuggestuen. Når vi ikke er flere børn, bevirker det at vi er en lille og hyggelig institution, hvor alle kender hinanden i de respektive afdelinger (mange også på tværs).
Det er utrolig vigtigt, at I som familie får følelsen af at I bliver hørt. At I kan fornemme, at de forslag I kommer med kan ses i dagligdagen, I kan altid få en forklaring hvis det ikke kan lade sig gøre. Vi vægte den gode dialog mellem Jer forældre og os som institution.
Det er os meget magtpålæggende, at I føler vi tager godt imod når I aflever jeres barn/børn. Hvilket betyder, at der er en voksen som kommer og siger goddag. Det samme gælder selvfølgelig også i afhentningssituationen. Vi vil forsøge at give hver enkelt familie den følelse, at vi kun er til for dem.
Vi arbejder ud fra at hvert enkelt barn er noget helt specielt. Det være sige både med sine styrker og svagheder. Vi understøtter barnet ud fra de stærke sider og herigennem arbejder vi med at gøre de mindre stærke sider stærkere.
Hvis man opfatter barnet som en blomst, så skal den understøttes og gødes så den kan komme til at stå stærk og rank. Men den skal også kunne indgå i en buket og kræve sin ret, men samtidig give plads til de øvrige blomster så de også kan komme til deres ret og funkle.
Vi vægter tryghed, omsorg og selvstændighed. Legen er en forudsætning for, at vi lære og udvikler os.