Læreplan 2014

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Indhold

Indledning

Del 1. Lovgrundlag
Del 2. Generelle oplysninger

Del 3 Dokumentation via hverdagslivstemaer

3.1 Vokseninitieret aktivitet

3.2 Børnekultur

3.3 Rutiner

Del 4 Evaluering

Bilag:
Fælles mål

Indledning

Du sidder nu med Faaborg-Midtfyn Kommunes kravspecifikation for pædagogiske læreplaner. Denne kravspecifikation sætter rammerne for en helt ny måde at arbejde med den pædagogiske læreplan i Faaborg-Midtfyn Kommune. Intentionen bag kravspecifikationen er at forenkle det komplicerede.

Kravspecifikationen er en skabelon for den pædagogiske læreplan. En skabelon, der både fastsætter nogle rammer for formen såvel som et niveau for indholdet i den pædagogiske læreplan.

Kravspecifikationen fastsætter fælles læringsmål for dagtilbudsområdet i kommunen. Disse mål er fastsat af Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn.

Dette betyder, at de enkelte dagtilbud ikke længere skal fastsætte egne mål for de 6
læreplanstemaer.

De anvendte mål er udarbejdet i overensstemmelse med intentionerne i dagtilbudsloven og tilhørende vejledning. Målene er lavet på baggrund af materiale som forskere og eksperter har udviklet i forbindelse med vejledninger til læreplansarbejdet, dermed afspejler målene aktuel viden og forskning på 0-6 års området

For institutioner bestående af flere matrikler giver læreplansdokumentet mulighed for at vise det fælles værdigrundlag og de forskellige læringsmiljøer.

Ifølge kravspecifikationen skal der laves beskrivelser og dokumentation af henholdsvis en vokseninitieret aktivitet, et eksempel på børnekultur og en rutine i hverdagen, fx spisning. I disse beskrivelser og dokumentationer skal der bl.a. redegøres for, hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis. Undervisningsforløbet vil netop fokusere på denne nye måde at arbejde med den pædagogiske læreplan.

Dette er en elektronisk udgave af kravspecifikationen, der er velegnet til at lægge på hjemmesiderne.

Dokumentet indeholder farvede felter med overskrifter og informationer om dagtilbudsområdet.
Under disse felter skal der beskrives, hvordan I udmønter tingene ud fra de angivne hjælpespørgsmål.

Del 1. Lovgrundlag

Lovgrundlaget er dagtilbudslovens § 8-10.

Formålet med den pædagogiske læreplan
"Et af de centrale formål for dagtilbud er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. Som et værktøj hertil skal alle dagtilbud omfattet af dagtilbudsloven udarbejde en pædagogisk læreplan. Læreplanen udarbejdes i forhold til to aldersgrupper: 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart."

Den pædagogiske læreplan danner grundlag for en pædagogisk praksis, der lever op til lovgivningens intentioner om:

·         At bidrage til at styrke børnenes læring og udvikling generelt
·         At bidrage til, at der sættes fokus på børn med særlige behov
·         At bidrage til en mere systematisk tilgang til det pædagogiske arbejde
·         At bidrage til en større synlighed og deraf følgende involvering og dialog med forældre, fagsekretariat og politikere
·         At bidrage til at børnenes kompetencer ved skolestart styrkes

Læreplanerne skal gennem refleksion, der bygger på dokumentation og evaluering, være et redskab til udvikling af praksis, samtidig med at den skal ses som en vej til beskrivelse af den pædagogiske praksis som dokumentation for forældre, fagsekretariat o.a.

Del 2. Generelle oplysninger

Institutionens navn

Krudtuglen

Fakta om institutionen

Vuggestue og børnehave
Bøjdenvejen 82, 5750 Ringe

Vi ligger i Krarup, som ligger idyllisk ude på landet. Vi har naturen lige ude for døren. Vi kan benytte skolebussen om morgen og igen hjem om eftermiddagen, når vi skal til Ringe. Vi kan også benytte bus 920 som giver mulighed for at tage til Faaborg og længere væk. Der er ikke nogle stisystemer i Krarup, men vi tager ud i området af de små veje og kommer bl.a. til fandens mose, Voldbjerg og kirkebakken.

Man – torsdag : 6.00 – 17.00
Fredag                : 6.00 - 16.00
Lukkedage:
Dagen efter Kr. himmelfarts dag og i mellem jul og nytår.

12 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn.

Vi er 8 ansatte i Krudtuglen.

Heraf                   1 leder på 37 timer
                             3 pædagoger på 37 timer
                             2medhjælper på 37 timer
                             1 medhjælper på 28 timer
                             1 medhjælper på 20 timer

Pædagogerne er uddannet og der er 2 medhjælpere der er uddannet levnedsmiddelteknikere. Der er også andre uddannelser i huset.
Personale har deltaget i relevante foredrag og kurser.

Institutionen ligger i en barak i forbindelse med Krarup Friskole.
Børnehave og vuggestue er adskilt af en dør og har hver egen indgang, dog deler vi puslerum og køkken. I vuggestuen er der et stort rum og en stor garderobe. Børnehave har en stor stue, en lille stue, et meget lille legerum/puderum/soverum. Der er en lille garderobe og et lille toilet.
Institutionen råder over en naturgrund, med mulighed for fysisk udfoldelse og brug af fantasien.
Der er indrettet en mindre legeplads til vuggestuen, med adgang til krybberum.

Institutionens værdier

Vores værdier er:

Tryghed: for uden tryghed kan ingen vokse og blomstre
Nærværd: Det er vigtigt at de voksne er interesserede og engagerede i hvert enkelt barn, så de føler sig værdsat og bliver set og hørt,
Omsorg: Vores mål er at yde den omsorg for det enkelte barn, som det har brug for- den tætte omsorg, men også et kærligt skub videre.
Forældresamarbejde: vi vægter et tæt og åbent samarbejde til gav for det enkelte barn og dets familie
Naturen: Vi bruger naturen omkring os meget, og bestræber os på at udnytte alle de muligheder vi har i lokalområdet, da vi i kraft af vores beliggenhed en lille landsby, har rig lejlighed til at besøge land og skov
Udvikling/læring: Vi møder de enkelte børn i deres nærmeste udviklingszone og bygger på så de udvikler sig, og derved er klar til at møde de udfordringer der ligger efter vuggestue/børnehave livet.

Vi prioriterer høj normering – med mulighed for at tilgodese det enkelte barns behov.

De til en hver tid gældende aftalemål

Børn med særlige behov

I henhold til dagtilbudslovens § 8 stk. 4 skal den pædagogiske læreplan beskrive relevante metoder og aktiviteter samt eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.

En central intention med de pædagogiske læreplaner er at styrke den pædagogiske indsats over for børn med særlige behov.

I Faaborg-Midtfyn Kommune tager vi udgangspunkt i en systemisk, anerkendende tilgang til det enkelte barn, og dermed til relationerne omkring det enkelte barn.

Læringsmålene i den pædagogiske læreplan er gældende for alle børn. Der differentieres via beskrivelser af relevante metoder og aktiviteter og ved iværksættelse af procedure i henhold til Indsatsguide.

Når det observeres, at et barn har særlige behov, udarbejdes der i samarbejde med forældrene en indsatsplan for barnets videre udvikling, og Indsatsguiden følges for det videre forløb.

Med udgangspunkt i Den sammenhængende Børnepolitik er der udarbejdet en Handleguide til alle, der arbejder med børn og unge i hverdagen. Handleguiden beskriver procedurer, roller, ansvar og forventninger til alle, når løsning af problemer kræver bidrag fra flere instanser i kommunen.

Vi arbejder hele tiden med indsatsplaner. Forstået på den måde, at vi på stuemøder løbende gennemgår alle børn. De børn som der skal hjælpes lidt, som har en uhensigtsmæssig måde at komme ind i leg på eller som har en anden social adfærd. Der skriver vi de første bekymringer og hvad vi vil gøre ved disse bekymringer. Hvis problemet fortsætter kalder vi forældrene ind til en orientering, om vores bekymring og derefter laves der en indsatsplan.

Når vi gennemgår børnene på vores stuemøder, kigger vi på, hvor de ligger på børnelinien. Vi bruger handleguiden som et opslagsværk, når der er en problematik, som vi skal løse. Her finder vi ofte svaret på, hvordan vi kommer videre og hvis vi ikke finder løsningen så ringer vi til PPR.

Vi bruger forskellige metoder til at kortlægge børnene. Vi arbejder med TRAS, TRASMO og endelig bruger vi handleguidens børnelinie. Når vi så har fundet ud af, hvor et barn har brug for hjælp, så begynder vi at lave aktiviteter som målrettet skal hjælpe/støtte barnet til at opnå større færdigheder og helst efter noget tid, være kommet over på den anden side, så barnet ikke længere har brug for hjælp.
Når vi arbejder med disse børn, så foregår det på forskellige måder alt efter udfordringen og barnet. Nogen gange så arbejder barnet i tæt samarbejde med én voksen og andre gange i en gruppe med børn, så barnet ikke ved, at aktiviteten er målrettet mod sig selv.

Vi arbejder på den måde, at børnene bliver taget op på stuemøderne i henholdsvis vuggestuen og børnehaven. Når et barn bliver drøftet på disse møder er det fordi vi gennemgår alle børn løbende, men andre gange skyldes det at barnet score ringere end det burde ud fra dets alder. Der kan være en tredje grund kan være at barnet er meget ked af det/ udad reagerende eller der er sket noget i familien, som alle skal vide for at understøtte barnet bedst muligt.
Når vi har drøftet et barn skrives det ind i indsatsplanen og der skrives hvad problematikken er, hvordan vi vil arbejde med barnet og hvornår der skal evalueres.
På vores personalemøde orienteres afdelingerne gensidigt, så alle kan hjælpe og støtte det enkelte barn.

Vi samarbejde med PPR og for konsultative besøg, når vi ønsker det. Det er blevet rigtig rart, at man bare kan ringe efter en konsulent og så står der en efter kort tid. Dette gør vores arbejde lettere og styrker vores indsats, når vi er løbet tør for ideer eller blot er kommet ud for noget, som vi ikke har kendskab til.
Vi bruger desuden ledernetværket til at øge vores kompetencer, og her får vi også råd til mulig løsning samt støtte.

Når vi har et barn som kræver en ekstra indsats, så er vi i dialog med forældrene om problemet. Vi aftaler, hvad vi vil arbejde med, og hvad de skal arbejde med. Så sættes der en dato for næste møde, hvor der følges op på problematikken, hvorefter det videre forløb aftales. Hvis vi skønner der skal indkaldes en ekstern samarbejdspartner, så er det i samarbejde med forældrene. Der bliver skrevet i planen hvad vi har aftalt på møderne med forældrene.

Overgange

Modtagelse af nye børn

Når vi modtager nye børn, starter vi med at sende et velkomst brev til barnet, som indeholder et brev med praktiske oplysninger, samt en ugle eller en bamse i h.h.v. børnehave og vuggestue.

Vi aftaler med forældrene, de skal komme på besøg nogle gange inden deres opstarts dato. Dette gøres for at vi kan få et kendskab til barnet og familien, samt barnet får mulighed for at opleve os og stedet inden opstart. Dette er med til at danne grundlag for hvem der skal tage imod på selve opstarts datoen. Inden barnet starter har vi en snak med forældrene om, hvorledes deres barn skal startes op i Krudtuglen. Hvor lang skal dagen være? Hvor længe skal det sove? Og mange andre spørgsmål. Vi aftaler også med forældrene den sidste gang de er på besøg inden opstarten, hvornår barnet kommer den første dag, og hvem der tager imod i Krudtuglen.

Overgange

Intern overgang

Ved overgange fra vuggestue til børnehave har barnet i den sidste måneds tid deltaget i store dele af børnehavens dag. Der er efter behov en voksne fra vuggestuen med barnet og denne voksen trækker sig mere og mere. Barnet som skal starte i børnehaven er som oftest, tryg ved skiftet, da barnet kender de voksne og man har forberedt barnet om skiftet gennem snak og besøg.
Når datoen for skiftet nærmer sig afholdes et møde med forældrene og en personale fra vuggestuen og børnehaven. På møde bliver der talt med forældrene om, hvad der har været godt i vuggestuen, samt hvad man kan gøre bedre i vuggestuen. Der bliver også drøftet hvilke forventninger vi har til forældrene og til barnet, som skal gå i børnehaven. Vi hører også på hvad forældrene har af forventninger til børnehaven.

Overgange

Overgang til andre institutioner

Når vi har et barn der skal skifte fra os til andre institutioner. Sker det som ofte i samarbejde med os. Det skyldes ofte at familien bor et stykke fra os og der er opstået en mulighed for, at komme i børnehave i deres egen by. Vi taler med forældrene, om der er noget som er vigtigt for den nye institution at vide. Herefter informerer vi den nye institution.
Når vi modtager børn fra andre institutioner, inviterer vi forældre og børn/barn på besøg og taler med dem om, hvordan opstarten skal være og om der er noget, vi skal tage hensyn til eller være opmærksomme på. Når familien er på besøg taler vi med forældrene, om vi må kontakte den gamle institution.
Når opstarten nærmer sig, så sender vi et velkomst brev. Nøjagtigt på samme måde som, når vi modtager et barn, der starter i institution for første gang.

Overgange

Overgang til skole

Fra efterårsferien og frem til sommerferien er vores ældste børn samlet i en gruppe, som arbejder med mange forskellige aktiviteter, der skal være med til at gøre dem skoleklar. Gruppen går fra 3 gange om ugen i tidsrummet 9 – 12, for at arbejde med disse aktiviteter.
Her starter de i et lokale med en rundkreds for dem selv. Her drøftes mange forskellige ting. Det kan være, hvad der skal foregå, hvilke ønsker de har til aktiviteter, om der er noget vi skal købe(legetøj, spil, cykler ect.). Det kan også være, hvordan vi gøre børnehaven mere spændende.
En af de ting vi bruger mange kræfter på er tegnediktat. Målet med tegnediktaten er at træne børnenes opmærksomhed, koncentration, strategier og kendskab til de nødvendige former og deres udførelse. Et andet mål er, at styrke børnenes evne til at udtrykke sig med former og derigennem opnå færdigheder til at afkode bogstaverne og tegninger.
Vores kommende skolebørn bliver hvert år invitere, af Krarup friskole til besøgsdage, hvor der er lagt en plan for forløbet. Det er ikke kun de børn der skal starte der, som er med i disse arrangementer.
Børnene som skal starte på Hjemly friskole og Espe skole bliver indkaldt til skoledage af deres skole.
Forældrene bliver orienteret på et forældremøde om hvad det er som skal foregå i ældste gruppe, og derigennem får de viden om hvad der skal ske. Vi har arbejdet med tegnediktat i nogle år, og forældrene har set og hørt meget om dette emne.

Børnene glæder sig hvert år til de skal ud og arbejde i ældste gruppe. De ved godt fra de børn, som lige har været ældste gruppe, lidt om hvad der skal foregå. Vi informerer børnene, når vi spiser vores frokost (vi spiser i 3 grupper. Yngste, mellemste og ældste) og når vi går i gang.

Vi afholder en forældrekonsultation, hvor vi gennemgår deres barn med alt det gode der er at sige om det. Vi taler også om det barnet har svært ved. Vi orienterer forældrene om hvilke informationer vi giver videre til den skole, som de nu skal gå på.

Vi er i gang med at styrke samarbejde med Krarup friskole i forhold til overgangen fra børnehave til skole. Vi har det første møde d. 25. september 2014.

3.1 Vokseninitieret aktivitet i vuggestuen

Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet

Sammenhæng

Vi har valgt aktiviteten ”fra æg til æg”, hvor vi følger et ægs vej til kylling, til den bliver voksen og selv begynder at lægge æg.
Målet med aktiviteten et at give børnene indsigt i hvor æg kommer fra samt vise processen fra æg til kylling – fra kylling til høne – fra høne til æg.

Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet

Mål og Tegn

At give børnene kendskab til kyllinger og høns
Øve børnene i at behandle dyrene ordentligt og vise respekt for dyr
At der bliver et fællesskab omkring pasning af dyrene
Vi ønsker at skabe nysgerrighed og dialog omkring temaet.

Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet

Tiltag

Forløbet vil vare 6 uger, hvor vores 1-3 årige børn vil blive inddraget i det omfang de kan.

Vi tager på gårdbesøg, hvor vi ser en høne udruge kyllinger og ser hvor æggene kommer fra.
Vi lægger æg i maskinen og følger klækningen ved dag 20-21.
Når æggene er klækket, fodres og passes kyllingerne til de er 3 uger gamle.
Besøg i vores hønsegård vil foregå med 1 voksen og 2 – 3 børn, og vi forventer på sigt at de kan sidde stille og roligt med en kylling.
Den første del af perioden vil vi lave nogle praktiske tiltag. Vi vil bl.a. tage ud og se høns og kyllinger i en hønsegård. Vi vil sætte fokus på kyllinger/høns i dagligdagen gennem billeder, bøger, film, sange mm. imens æggene ligger i rugemaskinen.
Ved klækningen stilles rugemaskinen tilgængeligt for børn og forældre, så alle kan følge med.
Når kyllingerne er et par dage gamle flyttes de til vores krybberum i en stor kasse med varmelampe, hvor vi sammen med børnene sørger for mad og vand. De dage hvor vejret tillader det kommer kyllingerne ud i vores hønsegård, hvor der vil være mulighed for at snakke med dem og holde dem.
Det er de voksnes ansvar i vuggestuen, at deltage aktivt i projektet, samt sørge for at dyr og æg håndteres forsvarligt.

Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet

Evaluering

Vi vil gennem en fotoserie dokumentere om børnene vil opnå evnen til at sidde stille med kyllingerne i hønsegården.
Vi vil igennem fotoserie dokumentere at billeder og film kan skabe socialt fællesskab.
Vi vil gennem fotoserie dokumentere at børnene har været med i processen fra høne til æg til kylling til høne.

Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet

De 6 læreplanstemaer

Barnets alsidige personlige udvikling: vi ønsker at børnene selv vil tage initiativ til at være med i aktiviteterne omkring kyllingerne.

Krop og bevægelse:

Sociale kompetencer: vi ønsker at børnene bliver bedre til at aflæse andres grænser. De vil opleve at hvis de løber efter kyllingerne, vil de ikke kunne snakke med dem. Hvis de derimod sidder stille vil kyllingerne komme tættere på og de vil kunne røre og holde dem.

Sprog: vi ønsker at børnene skal lære nye ord igennem gentagelser og snak omkring kyllingerne. Vi vil gennem forløbet læse bøger, sætte billeder på væggene, se film om høns og synge om høns.

Naturen og naturfænomener: børnene oplever det naturfænomen at æg bliver til kyllinger.

Kulturelle udtryksformer og værdier:

Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet

Børnemiljøvurdering

Fysiske børnemiljø: En af de største udfordringer var at få børnene til at holde forsigtigt på æg og kyllinger- få/have kontrol over hvor hårdt de skal holde på kyllingen uden at mase den, men stadig så de ikke taber den.
Vi kunne have en stige op til vores hønsegård, så børnene selv kunne kravle derop.
Forløbet har været meget på børnenes initiativ, og derved har aktivitetsniveauet været passende.

Æstetiske børnemiljø: Vi har dekoreret væggene på stuen i børnehøjde med billeder af høns, haner, kyllinger og æg i mange forskellige former og farver.
Vi valgte forskellige hønseracer, da det gav forskellige kyllinger i størrelser og farver.
Vi havde indrettet rugemaskinen i en modsatrettet sofa, så børnene kunne følge processen, men ikke gøre skade på æg og kyllinger.

Psykiske børnemiljø: Vi valgte en emne som alle vores børn har kendskab til og interesse i, nemlig dyr, og som vi i forvejen bruger meget i vores pædagogiske arbejde, hvor vi ofte besøger steder med forskellige bondegårds dyr. Genkendeligheden i dette har skabt en tryghed, og vi fangede hurtigt børnenes interesse og emnet udviklede sig og endte med at fylde mere end vi egentlig havde forventet.
Det har været nemt at se børnenes initiativer og følge op på dem f.eks. når vi har spist og de er begyndt at snakke om billederne på væggen, Derved har de bidraget med noget vigtigt til fællesskabet og har fået den anerkendelse der er i det. Vi har også anerkendt børnene i deres omgang med æg og kyllinger, hvor de blandt andet har kunnet opleve, at hvis de sad stille og roligt hos kyllingerne, har de hoppet rundt på børnenes ben.

Psykiske børnemiljø: Vi har opfordret børnene til at deltage i projektet, men har ikke presset dem til at deltage. Derved har børnene haft mulighed for at deltage i det omfang de har haft lyst og turde. De andre børn og de voksnes engagement og interesse har dog haft en afsmittende effekt. Desuden har bredden i projektet medført at alle har deltaget, også selvom de ikke lige har turdet holde en kylling, så har de måske i stedet deltaget i regnormejagt eller været dem der løbende har opsøgt vores billedvæg.

Vi vil gennem nedenstående skema dokumentere vores projekt. Vi vil hænge plancher på stuen, samt gennem observationer af børnene, vil vi se om vi har opnået vores mål og tegn. Vi vil drøfte på vores stuemøder, hvad der gik godt, hvad vi kunne gøre anderledes.

Evalueringsskema:
Aktivitet: Kyllingeprojekt

Tema	Sammenhæng	Mål	Tiltag	Tegn
Natur og naturfænomener Sprog	Vores børn er på et sted i deres udvikling hvor de skal lære/opleve en masse nyt I alderen 1-3 år sker der rigtig meget med børnenes sprog	At børnene oplever sammenhæng mellem æg-kylling-høne-æg Vi ønsker at børnene bliver mere nuancerede i deres sprog	Vi ønsker at udklække æg i en rugemaskine, se dem klække og følge kyllingerne de første 3 uger af deres liv. Vi tager på gårdbesøg og ser på høns og kyllinger, samt henter vores rugeæg. Vi vil gennem sang, bøger, billeder og videoklip snakke om høns, haner og kyllinger, hvad de siger, hvilken farve de har, tælle dem – derved tilbyder vi dem et mere nuanceret sprog.	Vi ønsker at børnene får interesse for og kendskab til dyrene og på deres niveau kunne skelne mellem høns, haner og kyllinger. Vi hører nye ord/lyde fra børnene der omhandler vores tema. De viser verbalt interesse for emnet.

Evaluering

Vi har gennem projektet oplevet en stor interesse for dyrene både blandt børnene, men også hos forældrene. Selve udrugningen foregik i en omvendt sofa, med mulighed for at børnene kunne følge processen, det fungerede rigtig godt, da børnene kunne stå og kigge, uden at komme til kyllingerne. De første dage vi havde kyllingerne stod de inde i en kasse, og børnene brugte rigtig meget tid ved kassen. Da de kom ud blev der blevet gravet regnorme, vi har brugt meget tid i vores lille hønsegård med at holde kyllinger, forklare børnene hvordan de skal holde dem, samt at de skal sidde stille ellers skræmmer de kyllinger.
Vi har gennem sange og billeder arbejdet med deres lyde - hanen galer, kyllinger pipper og oplever faktisk, at når vi synger om andre dyrelyde peger de på hønsebillederne og vil synge om dem.
Vi oplever at selv vores yngste børn rejser sig ved billederne og opfordre til dialog, hvor de større børn ofte bringer emnet på bane under spisningen.